KATTEGAT

Historieselskab, Guide- & Forfattervirksomhed

V/ KATHRINE G. BJERREGAARD

HALFDANSGADE 1

2300 KØBENHAVN

DANMARK

kathrine@gotlandguide.com

kgbjerregaard@icloud.com

TLF +45 42229096

CVR        35306927

Skriv /Write

Rundvisning i Kongernes Samling

Oplev den særlige stemning på Rosenborg Slot, bliv underholdt og oplyst mens du går i konger og dronningers fodspor . 
1/22

"Jeg vil gerne sige tak for en fantastisk oplevelse, da vi fik en tur i sidste uge. Vil I hilse vores guide, Kathrine Bjerregaard, og sige tak!

 

Hendes gribende og entusiastiske fortællinger, gav alle en oplevelse som vi stadig taler om. Vi kommer helt sikkert igen næste år."

 

Lene Pedersen

kr 100

pr person i gruppe af 25, hertil kommer entré.

 "Det store hus udi haven". Dét kaldte kong Christian 4. selv sit lystslot fra 1606. Første gang han kalder stedet ved sit nuværende navn, Rosenborg, er i et brev fra 1624. Vi ved hverken hvorfor han venter så længe med navngivningen eller, hvorfor han vælger netop dét navn...  
 
Måske, det var fordi Kirsten Munk bar en rose i sit våbenskjold? Den purunge Kirsten var kongens livs kærlighed. Christian elskede hende mere end nogen anden men desværre endte forholdet i svigt og utroskab og de blev skilt i 1629. Kirsten måtte forlade kongen og hovedstaden. Tilbage blev hendes børn, hvoraf den ene, Leonora Christine, senere endte i fangenskab. Indsat af sin halv-storebror, kong Frederik 3. 
 
Christian 4. selv, endte sine dage i hovedstaden, på sit elskede Rosenborg en kold vinterdag i 1648. Han døde trist og slagen; hans udvalgte prins var død et år før ham, og hans livs kærlighedseventyr var gået i tusinde stykker. 
 
Denne historie og mange andre hører du på rundvisningen gennem sale og gemakker på slot og i kælder. Turen starter i slotsgården med et kig over voldgraven til Kongens Have og en beskrivelse af København omkring år 1600. Vi fortsætter ind i kongens private gemakker, hvor den ivrige og krigslystne bygherre og konge præsenteres.
 
Christian 4. er udgangspunktet i historierne på Rosenborg men et besøg på museet er også en tur ned gennem den Oldenborgske kongerække af Danmark med et besøg hos hver konge og hans dronning, fra Christian 4. til Frederik 7. Genstandende på slottet og i skatkammeret er mange og de er ordets sande betydning PRAGTFULDE! De er også fyldt med historier og legender. 
 
Efter rundvisningen vil du vide meget mere om bl.a.: 
Buksevandstolen, uret som inspirede HC.Andersen til at skrive Nattergalen, tronstolen af enhjørninghorn, 'hemmeligheden', Strueenses stok, C4's blodplettede tøj, Rosenborgvinen, Kongens Penge, Rosenborgtapeterne og meget mere.