"Lystrejsen"

Næsten ingen vidste Han tog afsted. Der var ingen, som forstod hvorfor, men i efteråret 1708 besluttede Frederik 4., konge af Danmark-Norge, venderne og goterne, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenburg og Delmenhorst, at han ville på en lystrejse til Italien.

Den slags var uhørt i 1708. En rejse skulle have politisk betydning. En enevoldskonge tog ikke af sted, han holdte ikke ferie udenlands, men en kold novemberdag rejste Frederik 4. sydpå med halvdelen af sin regering på slæb. 96 mand begav sig over Alperne: rådgivere, skrivere, sukkerbagere, livbarberer. Ja, den danske konge havde endda sin hund med - og den 29. december ankom han til Venezia og kastede sig ud i karnevalet, samtidig med at den Store Nordiske Krig gik ind i en afgørende fase.

Men hvorfor var Frederik 4 rejst af sted? Og hvad gik der af den danske enevoldskonge, der ellers var kendt for sin store flid? Det har historikere funderet over siden. De fleste mener, at der blot var tale om en lystrejse. Kongen var træt af den stigende arbejdsbyrde, og han var især træt af sin gemalinde, dronning Louise. Kort og godt, Frederik 4. havde brug for at more sig i »lasternes fædreland«.

Men rejsen er langt mere interessant end som så. Både fordi den rummer en enestående kærlighedshistorie, og fordi den kunne have ændret danmarkshistorien. Hvis du vil vide mere, må du booke et foredrag og så får du historien.