top of page

BOHEMERNES KØBENHAVN, en tur gennem Minefeltet.

Oplev en del af bybilledet som forlængst er forsvundet. Hør om de skæbner, der begik 'hærværk' her omkring og drak sig selv ihjel. 

 

Jens August Schade, Svend Aage Tauschner, Ib og mange flere originaler introduceres på turen. Og vi skåler for dem som vi kender, og hilser på dem, som vi ikke kender

kr 150  

pr pers i gruppe af 25

3
timer
Minefeltet, området omkring Nikolaj Kirke, hvor sjæle gik til som var det et krigsområde.

 

Det er her, vi skal ud og gå tur i den gamle, indre by hvor vi stadig ser huse fra 1700-tallet og besøger nogle af de gamle værtshuse, som københavns bohêmer frekventerede i perioden 1930 - 1980.

 

Minefeltets centrum var Café Nick i Nicolaigade. Det havde oprindeligt været et billard-værtshus hvor klientellet bestod af mestendels prostituerede, alfonser og andre fra underverdenens menneskelige drivtømmer. Men det skulle snart ændre sig, for en aften trådte sømanden Nicolai Christensen, kaldet Nick, ind.

 

Der er flere versioner af historien, men sikkert er det, at Nick blev kæreste med ejerinden og, at han havde store ambitioner for stedet. Så store, at han (vist nok) indgik et væddemål med 'kongemaleren' og professor ved Kunstakademiet, H.Henningsen. Væddemålet handlede om, hvorvidt Nick kunne gøre det gamle værthus til en kunstnercafé hvor kunsteliten ville hænge ud. Tidsfristen var tre måneder. Værtshuset skiftede navn, det var vist nok i 1932, og hed nu Café Nick. Om Nick vandt væddemålet eller ej, det finder du ud af, hvis du kommer med på tur!

 

Historierne om kvarteret og dets steder er mange og ofte saftige! Jeg fortæller dem gerne på vores tur rundt på ‘Københavns Montparnasse' eller i Minefeltet om man vil.

 

Undervejs gør vi et par stop og måske vi slutter turen af på een af knejperne til en god omgang stegt flæsk med persillesovs og en bajer..

 

bottom of page