Byvandring: Eventyr og Angst i Guldalderens København
”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.” Kierkegaard
Denne byvandring følger H.C. Andersen og Kierkegaards fodspor i byen, som de begge skrev om i deres litteratur og teori. Det er nemlig København i begyndelsen og midten af 1800tallet. En periode, der kaldes den danske Guldalder, men som ikke altid var så gylden, som man måske skulle tro.
For krig, pest, statsbankerot og andet godt, var gået forud for denne tid. Og bagefter kom flere begivenheder, som ændrede Danmark for altid: Enevældens afskaffelse og demokratiets opståen, for blot at nævne to.
Åndseliten i Guldalderens København var Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, hr og fru Heiberg, H.C. Andersen og Kierkegaard. Det er de to sidste, denne byvandring koncentrerer sig om.
Start ved Vor Frue Kirke. hvor der blev holdt begravelse for både H.C. Andersen og Kierkegaard,før begge blev lagt til hvile på Assistens kirkegården med 20 års mellemrum.
Herfra går vi til Nytorv hvor Kierkegaards barndomshjem lå tæt på arresten og domhuset.
Ad Knabrostræde og Snaregade, hvor nogle af de ældste huse i byen er, går vi ned til Gammel strand. Herfra har vi et fint kig til en anden guldalderberømthed, nemlig Thorvaldsen, der på friserne pryder sit mausoleum og museum.
Det er Slotsholmen vi skal videre til, så vi krydser broen til magtens ø, ser hof-teatret hvor H.C.Andersen spillede teater med den en ung Johanne Louise Pätges (senere Heiberg) i 1821. Kort herfra, inde i Bibliotekshaven, hilser vi på Kierkegaard som sidder fint på en sokkel i Christian IV’s gamle krigshavn. Efter et smut forbi Regines hjem i Børsgade, krydser vi broen igen og går ad Ved Stranden forbi det tidligere Hotel Royal, hvor H.C. Andersen forelskede sig hovedkulds i den svenske nattergal, Jenny Lind.
Ved Nikolaj Plads, i Vingårdsstræde, boede eventyrdigteren i en årrække. Her udenfor hører vi om hans boligforhold, hvem naboerne var og hvordan kvarteret omkring kirken så ud i midten af 1800tallet. Nu er vi ikke langt fra det Kgl. Teater, som både Kierkegaard og Andersen anså for Københavns kulturelle centrum. Eventyrdigteren gik så langt som at betragte teatret som et hjem: ”Min første Vandring var til Theatret, jeg gik flere Gange omkring det, saae opad Murene, betragtede det næsten som et Hjem.”
Vi skal videre, forbi Kunstakademiet på Charlottenborg og ud i Nyhavn, hvor Andersen i løbet af sit havde ikke mindre end 4 adresser. Vi går forbi et par stykker og taler om digterens kærlighedsliv og forhold til kvinderne. Vi kommer forbi velgørernes hjem, det Collinske, i Amaliegade på vores vej til Amalienborg Slotsplads hvor det er nærliggende at tale om H.C. Andersen mulige familiære bånd til kongehuset.
Ved Marmorkirken støder vi på Kierkegaard igen. Han står på pladsen rundt om kirken sammen med andre notabiliteter i dansk kulturliv. Her ved Guds hus, tæt på stedet hvor filosoffen døde i 1855, får vi en snak om gudsfrygt og dødsangst før vi.
Her, tæt på det gamle Frederiks Hospital, tager vi afsked med Kierkegaard som dør i 1855. H.C. Andersen lever i 20 år mere. Vi bevæger os imod Kgs. Have ved Rosenborg, hvor vi kan siger farvel til eventyrdigteren, som sidder her i egen høje person på en bog, klar til at læse op af eet af sine mange eventyr for børn og voksne.
I haven slutter turen men hvis der er interesse for det, udflugten forlænges med et besøg på Rosenborg slot, hvor der findes spor og billeder af både filosoffen og digteren flere steder.